Produkter
Funktionel opbevaring gør din hverdag nemmere. Elfa har forskellige produktlinjer tilpasset forskellige opbevaringsbehov.
Hun arbejder som journalist og tekstforfatter for modemagasinet ELLE og bor i det trendy kvarter Grünerløkka i Oslo. Kom med ind i Carolines garderobe og hendes farverige hjem, og få hendes bedste tips.
Tekst ELLE CREATIVE LAB Foto Birgit Fauske
God opbevaring har høj prioritet i Carolines lejlighed på 57 m2 i Grünerløkka i Oslo. Hun har valgt Décor+ by Elfa i hvid med trædetaljer i birk til sin opbevaring i soveværelset.
Som en del af soveværelset har Caroline bygget et lille walk in closet med glasvægge med struktur. Inde i skabet er en af væggene fyldt med hylder fra gulv til loft til opbevaring af sko.
– For at passe bedst muligt på skoene opbevarer jeg dem i skuffer. Det pæneste ville selvfølgelig have været at have dem stående fremme, men her har jeg valgt den bedste måde at bevare skoene på i stedet. Ved at dekorere hylderne med bøger, tilbehør og andre småting – som f.eks. en model af Eiffeltårnet – udvider jeg indretningen til garderoben," siger Caroline.
I lejlighedens andet værelse (gæsteværelse) har hun bygget en garderobe med stilrene skydedøre i glas med sort ramme. Dørmodellen hedder Artic.
– Jeg ville have en garderobe, der både kunne fungere som et møbel og til opbevaring. Denne løsning har både åbne hylder, skuffer og fungerer samtidig som en slags hylde. Det gør det nemt at skabe flotte stilleben og pynte op her.
Ved at udnytte pladsen fra gulv til loft i begge rum, har Caroline fået en garderobe, der kan være både visuelt inspirerende og personlig, men samtidig velorganiseret.
I gæsteværelset har Caroline valgt Décor+ by Elfa i grå med trædetaljer i mat grå.
– Jeg føler mig utroligt godt tilpas i min garderobe takket være kombinationen af et godt overblik, gode løsninger, og fordi den også har et personligt præg. Jeg tror, man kan beskrive det som, at garderobe møder arkiv.