Min indkøbsliste

Ryd indkøbsliste

Otte kreative tips til opstilling af bøger i bogreoler

Start med at sikre dig, at alle bøgerne kan være i bogreolen. Hvis de ikke kan, kan du altid tilføje en reol eller hylde eller kassere bøger, du ikke vil beholde. Når din samling er klar, og der er plads i reolen, kan du opstille dem som vist i nedenstående tips.

Et hyggeligt læsehjørne med lænestol og vægmonterede bogreol
  1. Genre. Stil alle dine romantiske dramaer sammen, lav et specielt hjørne til fantasy osv. Det er sikkert en af de bedste måder at opstille bøger på, så det bliver let at finde det, du leder efter.
  2. Alfabetisk rækkefølge. Få din egen bogbutik i stuen! Sorter bøgerne efter forfatterens for- eller efternavn eller efter bogtitel. Jo mere ordentligt det ser ud, jo mere minder det om en bogbutik.
  3. Efter farve. Det er et godt system, hvis du er lidt af en æstetiker. Sorter bøgerne efter regnbuens farver. Eller skab et mønster vha. forskellige farver. Den huslige type kan eventuelt binde alle bøgerne ind i samme farve for at få et ensartet udtryk.
  4. Bogstørrelse. Saml de største bøger i den ene ende af hylden og de mindre bøger i den anden ende for at skabe en visuel effekt.
  5. Følelser. Hvilke følelser frembragte bogen hos dig? Blev du glad? Trist? Hvis du opstiller bøgerne efter dine følelser, er det let at anbefale en bog til dine venner, alt efter hvilken type bog de har brug for på det pågældende tidspunkt.
  6. Bogrygspoesi. Kan din bogreol fortælle en historie? Opstil bøgerne på en sådan måde, at titlerne fortæller en historie.
  7. Kronologisk orden. Lige noget for historienørden. Hvornår foregår historien i en bog? Start med Antikkens Grækenland og gå videre til middelalderen, renæssancen osv.
  8. Selvbiografisk. Opstil bøgerne i den rækkefølge, du læste dem. Det er den ideelle løsning, hvis du er den nostalgiske type. Håndbog for vakse galakseblaffere? Tiende klasse. Stolthed og fordom? Gymnasiet. Og så videre.